HANDELS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR BYWOOD

1. Baggrund

Disse handels- og leveringsbetingelser gælder for alle køb foretaget på www.bywood.dk (”Bywood”). Både privatpersoner og erhvervsdrivende kan handle på Bywood til levering i Danmark. Levering til ikke-brofaste øer, Grønland og Færøerne kan dog alene ske efter nærmere aftale med kundeservice herom.

2. Priser

Alle priser på Bywood er dagspriser i danske kroner med tillæg af 25 % moms. Priser er ekskl. fragt og gebyrer. Priserne på tidspunktet for afgivelse af bestillingen er gældende.

3. Betaling

På Bywood kan du benytte følgende betalingsformer:

Dankort
VISA
MASTERCARD
MAESTRO
JCB

Betalingsbeløbet trækkes tidligst, når varerne afsendes fra Bywood eller meldes klar til afhentning. Ved køb af specialfremstillede varer kan Bywood dog trække betalingen allerede når fremstillingen påbegyndes.

Betalingstransaktionen gennemføres via en sikret, krypteret SSL-forbindelse (Secure Socket Layer).

Der opkræves ikke gebyr ved betaling med betalingskort, der er udstedt i Danmark. Der opkræves kortgebyr på erhvervskort og private kort med udenlandsk udsteder.

4. Ejendomsret

Bywood bevarer ejendomsretten til de solgte varer, uanset om levering har fundet sted, indtil hele købesummen og eventuelle renter og/eller gebyrer er betalt.

5. Forsendelse/transport

Varer leveret med fragtmand leveres, medmindre andet er aftalt, til kantsten på nærmeste faste vej. Det er en forudsætning for levering, at en lastbil kan tilkøre leveringsstedet. Chaufføren afgør diskretionært hvor, og om aflæsning kan finde sted.

Hvis ingen er tilstede til at modtage leverancen og ”må stilles” ikke er aftalt, tages varerne med retur. Der opkræves fragtomkostninger for genlevering inden denne gennemføres.

Leveringstiden for varerne afhænger af leveringstiden for de enkelte varer og vil fremgå ud for hver vare. Bywood kan vælge at splitte en ordre op i flere individuelle leverancer.

Risikoen for varen overgår på tidspunktet for varens levering.

6. Transportskader

Alle varer skal undersøges straks efter modtagelse. Ved synlige skader skal dette noteres på fragtbrevet ved kvittering for modtagelse, idet det ellers er vanskeligt at dokumentere at varerne blev beskadiget under transport.

7. Særlige oplysninger om materialer

Bywood’s produkter er naturprodukter. Der vil derfor forekomme naturlige farve- og struktur-variationer, ligesom knaster, ormehuller, kisel, splint og tilsvarende almindelige afvigelser for træ vil kunne forefindes.

Træ er et levende materiale og derfor kan varerne ikke leveres i fuldstændig ens kvalitet. Alt træ svinder og kvælder i kraft af udsving i luftfugtigheden med deraf følgende mulige vrid- og kastninger, krumninger og tilsvarende varians i træets struktur og format. Det anbefales derfor, at der bestilles 10 % mere end beregnet til frasortering og længdespild alt efter krav og ønsker.

8. Specialfremstillede varer

Specialfremstillede varer er undtaget af fortrydelsesretten efter punkt 9. Ved specialfremstillede varer menes varer som er fremstillet efter specifikationer eller varer som på anden vis har fået et personligt præg.

9. Fortrydelsesret

Forbrugere har fortrydelsesret i henhold til gældende dansk ret.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du har modtaget den sidste vare i din ordre.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give Bywood meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives enten på tlf: +45 30 22 19 17, eller mail: info@bywood.dk. Alternativt klik her for at gå til vores standard fortrydelsesformular.

Et køb kan ikke fortrydes ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidigt at give Bywood meddelelse om at købet fortrydes.

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering af varer bærer du ansvaret for at varerne er pakket forsvarligt ind. Det fremhæves særligt at indpakningen skal sikres mod fugt, idet trævarer der har været udsat for fugt i udgangspunktet ikke tages retur.

Ved returnering hæfter du kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage.

Hvis emballagen på gulvbrædder brydes er der en risiko for, at disse kan påvirkes af lokale klimaforhold. Er dette tilfældet kan købet ikke fortrydes. Det anbefales derfor, at der emballagen ikke brydes hvis returretten ønskes udnyttet.
Den originale emballage kan udgøre en væsentlig del af varens værdi. Returner derfor altid varerne i deres originale emballage.

Tilbagebetaling gennemføres mod samme betalingsmiddel som blev anvendt i forbindelse med købet af varen.

Bywood nægter modtagelse af returnerede varer som ikke er påført korrekt porto, sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

10. Reklamationsret

I overensstemmelse med købelovens regler, ydes forbrugere 24 måneders reklamationsret på alle varer. Ved varer med begrænset levetid er reklamationsretten begrænset til varens holdbarhedstid. Bywood anbefaler at alle varer kontrolleres for mangler straks efter modtagelsen.

Hvis der foreligger en berettiget og rettidig reklamation tilbyder Bywood en af nedenstående afhjælpningsmuligheder i overensstemmelse med købelovens § 78:

• Reparation af varen
• Ombytning af varen eller del heraf
• Afslag i prisen
• Tilbagebetaling af købesummen

Skade på varer som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra købers side, er ikke dækket af reklamationsretten.

Henvendelse vedr. reklamationer skal, inden rimelig tid, rettes til Bywoods kundeservice

11. Persondata

Den dataansvarlige for Bywood er Bywood ApS, Lundshøjvej 24B, Holme, 8270 Højbjerg, CVR 41622385.

For at kunne gennemføre et køb på www.bywood.dk skal du som minimum afgive følgende oplysninger: navn, adresse, postnr., by, telefonnr. og e-mailadresse. Disse data transmitteres og lagres elektronisk i ukrypteret form og gemmes i minimum 5 år. Dine oplysninger kan tilgås af relevante ansatte ved Bywood.

Nogle af vores varer afsendes direkte fra vores samarbejdspartnere. Ved køb af sådanne varer videregiver vi dine kontaktoplysninger med det formål at samarbejdspartneren kan gennemføre leverancen.

Din mening betyder meget for os. Derfor videregiver vi nogle få informationer (navn, e-mail og ordrenummer på dit køb) til Trustpilot.dk, som efterfølgende sender dig en e-mail, hvor du har mulighed for at skrive en anmeldelse af os.

Som registreret hos Bywood, har du ret til at gøre indsigelse mod registreringen, samt ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Alle spørgsmål herom kan rettes til info@bywood.dk.

12. Cookies

For at forbedre brugeroplevelsen på www.bywood.dk, anvendes der cookies på hjemmesiden.

Cookies er nødvendige for hjemmesidens funktionalitet. Formålet med cookies er at give dig den bedste oplevelse, herunder ved lagring af oplysninger om tidligere besøg, varer i indkøbskurven. Vores cookiepolitik kan findes her.

13. Ansvar og forbehold

Bywood tager forbehold for prisfejl, tekstfejl, forkerte lagerstatus/beholdning, udsolgte varer, restordrer, forsinkelser, ændringer i valutakurser og force majeure.

Forholdene og forudsætningerne for ethvert projekt er forskellige. Alle montagevejledninger og rådgivning i øvrigt ydet af Bywood er alene af vejledende karakter. Det anbefales at der altid søges kvalificeret rådgivning ved professionel med konkret kendskab til projektet, klimatiske og byggetekniske forhold.

14. Klagemuligheder

Hvis du ønsker at klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Bywood skal du først kontakte kundesupport.

Kan der ikke findes en løsning kan du i stedet indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Klagen kan indgives online hos Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: info@bywood.dk.

15. Ikrafttræden

Disse betingelser træder i kraft den 1.10.2020 og gælder for alle køb på Bywood fra pågældende dato.