Cumaru er en sydamerikansk træsort der er kendt for sin usædvanlige hårdhed og lange levetid. Det er et af de mest populære valg til terrassebrædder – og det er der gode grunde til. Træet er naturligt modstandsdygtigt overfor råd, svamp og insekter, og det klarer det danske klima med skiftende vejr og fugtighed særdeles godt.
Hos Bywood fører vi cumaru terrassebrædder i flere dimensioner og overfladeprofiler. Vi importerer selv vores træ og kender produkterne indgående, så vi kan hjælpe dig med at finde den løsning, der passer til netop din terrasse.
Ekstrem holdbarhed
Cumaru er klassificeret i holdbarhedsklasse 1 og er et af de hårdeste og mest slidstærke træsorter der anvendes til terrassebrædder. Med den rette vedligeholdelse kan en cumaru-terrasse holde i 30 år eller mere.
Naturligt modstandsdygtigt
Cumaru indeholder naturlige olier, der gør træet modstandsdygtigt overfor råd, svamp og insekter – også uden overflade-behandling. Det gør det til et robust og langtidsholdbart valg i det fri.
Smukt og varmt udtryk
Alt cumaru indeholder både rød cumaru og gul cumaru men det er ikke to forskellige træsorter, og de modner bare til mere lys eller mere mørk grå med fine, tætte åretegninger. Det giver terrassen et varmt og elegant udtryk, der passer de fleste boliger..
Lille vedligeholdelse
Cumaru kræver ikke megen vedligeholdelse for at bevare sine egenskaber. Ønskes den naturlige farve bevaret, er en årlig oliebehandling med Trip Trap Eksklusiv Terrasseolie tilstrækkelig. Alternativt kan træet stå ubehandlet og udvikle en naturlig, sølvgrå patina.
En af de største fordele ved cumaru er densiteten som ligger over 1000 kg og dermed synker i vand. Træet er ekstremt tæt, hvilket giver det en naturlig styrke og modstandsdygtighed der er svær at slå. Det betyder at cumaru-brædder ikke let tager skade af daglig brug, møbelben eller vejrpåvirkning, og at overfladen bevarer sit udtryk langt længere end mange andre træsorter.
Cumaru er desuden mere stabilt træ end andre tunge hårdttræssorter. forholdet mellem tangentialt og radialt svind er blot faktor 1,4 hvilket er relativt lavt da det svinder 7,7 % tangentialt og 5,5 % radialt, hvilket gør det mindre følsomt overfor fugt og temperaturudsving. Det reducerer risikoen for revner og deformationer og gør det til et trygt valg til terrasser, der skal holde sig flotte år efter år.
Farven på cumaru er også noget særligt. Den varme, gyldenbrune tone og de tætte åretegninger giver terrassen et eksklusivt udtryk, der kan måle sig med mange tropiske træsorter. Over tid, hvis træet får lov at stå ubehandlet, udvikler det en smuk, ensartet gråtone.
Cumaru terrassebrædder fås i flere forskellige dimensioner og overfladeprofiler, der egner sig til forskellige formål og ønsker.
Glatte cumaru-brædder giver terrassen et rent og moderne udtryk. Den glatte overflade er behagelig at gå på og nem at rengøre, og den fremhæver træets naturlige farve og struktur.
Rillede cumaru-brædder har en profileret overflade der giver bedre friktionsegenskaber – særligt når terrassen er våd. Det gør rillet cumaru til et godt valg til terrasser der bruges meget, eller hvor der er risiko for at overfladen bliver glat.
Vi fører cumaru i flere tykkelser tilpasset forskellige konstruktioner og spænd. Kontakt os for at høre om aktuelle dimensioner og lagerstatus.
Cumaru er en sydamerikansk hårdttræsort fra regnskovene i Brasilien og Venezuela. Træet er kendt for sin ekstreme hårdhed og høje densitet, der gør det til et af de mest holdbare materialer til terrassebrædder. Cumaru klassificeres i holdbarhedsklasse 1, som er den højeste klasse.
Ikke nødvendigvis. Cumaru indeholder naturlige olier der beskytter træet uden yderligere behandling. Ønsker du at bevare den varme, brune farve, anbefales en årlig behandling med olie til hårdttræ. Behandler du det ikke, vil træet over tid udvikle en naturlig, sølvgrå patina.
Cumaru er et af de mest langtidsholdbare materialer til terrasser. Med minimal vedligeholdelse kan cumaru-brædder holde i 25-30 år eller mere under normale danske vejrforhold.
Det afhænger af certificeringen. Hos Bywood arbejder vi med leverandører der leverer træ fra ansvarligt og certificeret skovbrug. Spørg os gerne om certificering på de specifikke produkter du er interesseret i.