Robinie terrassebrædder

Søg efter produkt

Farve
Farve
Overflade
Overflade
Sorteringer
Sorteringer
Profil
Profil
Tykkelse
Tykkelse
Certificeringer
Certificeringer
Spar 31-17%

Robinia (PseudoAcasia) 22x120mm decking Glat/glat P417 FAS FCQ FIX i HELE BUNDTER*(56 stk)

Prisinterval: 82,00 kr. til 99,00 kr. pr. meter

Spar 39-25%

Robinia (PseudoAcasia) 22x120mm decking Glat/glat P417 FAS FCQ FIX i HELE PALLER*(112 stk)

Prisinterval: 72,00 kr. til 89,00 kr. pr. meter

Robinie terrassebrædder – naturligt holdbart hårdttræ fra Europa

Robinietræ er en af de hårdeste og mest vejrbestandige træsorter, du kan vælge til din terrasse. Træet har en naturlig modstandsdygtighed overfor fugt, råd og insekter, som gør det velegnet til brug udendørs uden kemisk imprægnering.

Hos Bywood arbejder vi med robinie som en del af vores sortiment af hårdttræ til terrassen. Vi kender træsortens egenskaber og hjælper gerne med at finde den løsning, der passer til dit projekt.

Robinie egner sig særligt godt, hvis du ønsker et langtidsholdbart alternativ til imprægneret nåletræ eller andre hårdttræsorter, og er modsat stort set alle andre europæiske sorter modstandsdygtig overfor jordbakterier. Derfor er brug til have, højbede og jordnære terrasser – også i strand- og klitlandskaber – oplagt.

Moderne træterrasse med robinie terrassebrædder foran en sø i solskin.
Moderne tagterrasse med lysfarvet robinie træbrædder og udsigt over byens bygninger.

Hvorfor vælge robinie terrassebrædder?

Ekstremt høj holdbarhed
Robinietræ er med sine 740 kg et af de hårdeste europæiske træsorter og har en naturlig holdbarhed i klasse 1, svarende til over 25 års forventet levetid udendørs. Det er markant mere holdbart end fx imprægneret fyr – og derfor langt billigere pr. leveår af din terrasse, specielt hvis du betaler en håndværker for at lave din terrasse.

Ingen kemisk behandling nødvendig
Robinie er naturligt modstandsdygtigt over for råd, svamp og insekter. Det betyder, at der ikke er behov for kemisk imprægnering, hvilket gør det til et mere miljøvenligt valg. Ligeledes er det den eneste hårde terrassesort, som kun fragtes hjem fra Europa, og derfor udleder mindre CO2 end andre hårde sorter fra troperne.

Smukt og karakterfuldt udseende
Træet har en varm, gullig til olivengrøn farvetone, der først modner til en teak- og nougat-brun farve, men med tiden vil patinere til en flot lys sølvgrå overflade. Det giver en terrasse med karakter og et naturligt udtryk.

Europæisk produceret
Robinie dyrkes primært i Central- og Østeuropa – overvejende Ungarn – og er dermed et lokalt alternativ til de mere eksotiske hårdttræsorter. Kortere transportveje giver et mindre CO2-aftryk.

Visualiser din drømmeterrasse med MyDeckPlanner

Fordele ved robinie terrassebrædder

Robinie er særligt populært hos dem, der ønsker en langvarig terrasse uden store vedligeholdelseskrav. Træet kræver i udgangspunktet ingen behandling for at holde sig strukturelt intakt, men kan olieres for at bevare den varme træfarve og bremse den naturlige grånering. Grundet træets hårdhed og tendens til krumning, vrid og ridser vil det naturligvis arte sig, som træ nu engang gør – naturligt – men på den holdbarhedsmæssige side er du home-safe!

En af robinietræets største styrker er den høje densitet. Det er et meget hårdt træ, som er modstandsdygtigt over for mekanisk slid og tåler intensiv brug over mange år. Det egner sig derfor godt til terrasser, der bruges meget.

Robinie er også et bæredygtigt valg. Træet vokser hurtigt i forhold til andre hårdttræsorter og dyrkes primært i Europa, så det er lettere at sikre ansvarlig og sporbar produktion. Flere certificeringsordninger dækker robinietræ fra ansvarlige skovbrug.

Nærbillede af glatte Robinie terrassebrædder med dekorative græskar og tydelige fingersamlinger i træet.

Typer af robinie terrassebrædder

Robinietræ præsterer fantastisk mod råd og svamp – men derudover har det alle de fejl, træ kan have: Det vokser som små, grenede stammer med knaster, som krummer og derfor har splintkanter (der ikke er bestandige), og som skal skæres fra ved montering af terrassebrædder i robinie.

DERFOR leveres terrassebrædder fra Bywood (som de eneste) i 100 % fejlfrie filletter, som er skåret ud af kernetræ og fingerlimet og lamineret sammen til lange længder à 3, 4 og 5 meter, som du selv kan skære til efter behov. Fingersamlingerne er phenol-limet og derfor lige så holdbare som træet – og giver langt større stabilitet og kvalitet. Vælg derfor kun 22 mm fingersamlede filletter til din terrasse.

Nærbillede af lyse, fingersamlede Robinie terrassebrædder monteret med skruer på en udendørs træterrasse.

Glathøvlet robinie

Den mest anvendte variant er brædder med glat overside og underside, der kan vendes til den flotteste front. Den glatte side giver et rent og ensartet udtryk på terrassen og er behagelig at gå på med bare fødder – men pas på med oprifter. Derfor anbefales det at vande og pudse den hvert forår.

Nærbillede af glathøvlet Robinie terrassebræt i naturligt hårdttræ med tydelige åretegninger og fingersamling.

Robinie planker og sveller

Robinie fås også i tykkere dimensioner som planker og sveller, der egner sig til konstruktionsformål, kantafslutninger eller hævet terrassegulv. Materialet er stærkt nok til bærende formål, hvilket giver fleksibilitet i terrasseprojektet. Derfor: Spørg efter det, du ikke ser på hjemmesiden!

Nærbillede af Robinie planker og sveller med naturlig træstruktur til holdbare terrasseprojekter.

Ubehandlet robinie

Alt robinie fra Bywood leveres ubehandlet, så du selv kan vælge, om brædderne skal stå naturlige, behandles med olie eller have lov at patinere på egen hånd. Ubehandlet robinie behøver ingen vedligeholdelse for at bevare sin strukturelle integritet, men beholder sin teakbrune farve ved oliering med Trip Trap Natur olie hvert forår.

Ofte stillede spørgsmål

Robinie er en af de hårdeste og mest vejrbestandige europæiske træsorter med en vægt på ca. 740 kg pr. m3 og en naturlig holdbarhed i klasse 1 – svarende til over 25 års forventet levetid udendørs. Træet dyrkes primært i Central- og Østeuropa, overvejende Ungarn.

Nej. Robinie er naturligt modstandsdygtigt over for råd, svamp og insekter og kræver ingen kemisk imprægnering. Ønsker du at bevare den varme træfarve, kan træet olieres med Trip Trap Natur olie hvert forår. Ubehandlet patinerer det til en flot lys sølvgrå overflade.

Ja. Robinie er modsat stort set alle andre europæiske træsorter modstandsdygtigt over for jordbakterier og er derfor oplagt til have, højbede og jordnære terrasser – også i strand- og klitlandskaber.

Robinie vokser som små, grenede stammer med knaster og tendens til krumning. Derfor leverer Bywood (som de eneste) terrassebrædder i 100 % fejlfrie filletter skåret af kernetræ, fingerlimet med phenol-lim og lamineret til længder på 3-5 meter. Det giver langt større stabilitet og kvalitet.

Farve
Farve
Overflade
Overflade
Sorteringer
Sorteringer

Søg efter produkt