PLEJE AF UDENDØRSTRÆ

Pas på dit udendørs træ

Terrassebrædder bliver udsat for en masse omskifteligt vejr, det er derfor vigtigt at de får den rigtige pleje, så de kan holde i mange år. Ved at behandle din træterrasse med træbeskyttelse eller træolie forlænger du træets levetid, og undgår på samme tid probleer med råd, fugt og skimmelsvamp. Derfor er det vigtigt at vedligeholde din træterrasse da den ellers med tiden vil blive nedbrudt, og det vil være nødvendigt at udskifte brædderne.

Viser alle 3 resultater

Hvordan skal de plejes:

Mange tror at en højtryksrensning af sin træterrasse vil være en effektiv og god måde af rengøre sit træ på, men det kan faktisk gøre mere skade end gavn. Denne behandling kan ødelægge fibrene i træet, hvilket vil føre til en ujævn overflade, som herefter vil være modtagelig overfor snavs og alger. Derudover bliver træet fugtet så meget, at risikoen for at der kan opstå svampe og rådskader stiger, som vil gå hen og forkorte træet levetid. 

Vi anbefaler derfor en anden metode, som derimod går ind og forlænger dine terrassebrædders levetid. Før du kan gå i gang med at behandle dine terrassebrædder, skal træet først rengøres for at fjerne snavs og fedt. Herefter skal træet have en grundig behandling, som går ind og beskytte træet mod det omskiftelig vejr, og forlænger træet levetid. For at vedligeholde træet bedst muligt, anbefaler vi at man årligt grund- eller genoliere sit træ. Vi anbefaler at oliere din træterrasse i tørvejr, lidt op af formiddagen, så duggen er forsvundet, og så olien har tid til at tørre i løbet af dagen, inden duggen falder igen. Optimalt set skal temperaturen ligge mellem 15 og 20 grader, så har olien mulighed for at hærde i et tilpas tempo og samtidig trænge dybt ned i træet.

 

5 gode råd inden du behandler dit udendørstræ

  1. Træet skal være rent og tørt
  2. Dagtemperaturer skal være mellem 15 og 25 grader
  3. luftfugtigheden skal være under 80%
  4. Undgå direkte sollys
  5. behandlingen skal altid foregå i tørvejr

    HVILKET GULV SKAL JEG VÆLGE?

    Planke- eller parketgulv? Sildeben eller skibsgulv? Det kan være svært at vælge.
    Brug vores 10-trins guide til valg af det rigtige gulv.