SE UDVALGET AF PARKETGULVE

Det velkendte parketgulv giver liv

Parketgulve med det velkendte skibslook giver både ro og liv. Afhængig af overflade og farvetoning kan gulvet fremstå mere spraglet og naturligt, da hver stav har sit eget udtryk, samtidig med at fladen af de mange små felter kan give et roligt baggrundsudtryk, særligt hvis de er i ’natur’-sortering eller hvidolieret i overfladen. De mange små stave er samtidig den billigste måde at anvende skovens ressourcer på, og er derfor det økonomisk mest fordelagtige valg.

Parketgulve i forskellige træsorter

Parketgulve fås i flere forskellige træsorter. Hos Bywood har vi parketgulve i de lyse træsorter eg, ask og bøg.

Et af kendetegnene ved eg er, at det er meget slidstærkt træ, hvilket gør det oplagt at bruge til parketgulve. Egetræ har en spændende årestruktur og træets gyldne glød giver det et autentisk udtryk. Askeparket har et elegant og lyst udseende med mørke åretegninger, og med tiden får træet et gyldent og varmt udtryk. Med et parketgulv i bøg får du et solidt trægulv i et klassisk udtryk.  

Parketgulve med forskellige overfladebehandlinger

Parketgulvene er for at beskytte træet overfladebehandlet. Hos Bywood har vi olierede, hvidolierede, lakerede og matlakerede parketgulve. Med en olieret overflade kommer træets naturlige egenskaber mere til udtryk. Olien gør, at træet får en dybere glød og en anden fordel ved olierede overflader er samtidig, at du kan pletbehandle gulvet på steder, der kræver ekstra pleje. Trægulve, der derimod er lakerede kan ikke pletbehandles, men skal have en let mellemslibning på hele overfladen, før de genlakeres. Til gengæld er en lakeret overflade nemmere at vedligeholde end et olieret gulv. Med en lakeret overflade får du samtidig et trægulv med forskellig glans og bestemmer f.eks. selv, om glansen skal være mere mat end skinnende.

Plej dit parketgulv – så holder det hele livet

Ligesom alle andre typer trægulv er det vigtigt, at du plejer det. Træ er nemlig et levende materiale og uden den rette pleje, risikerer du, at fugt og pletter trænger ned i træet. Som de eneste i landet er gulve fra Bywood lavet med 100 % overflader fra Trip/trap/WOCA Denmark. De er kendetegnet ved at lave eksklusive kvalitetsoverflader af naturlige olier og vandbaserede lakker. Se vores udvalg af plejemidler.

3 hurtige

Hvorfor vælge et parketgulv?
Der er mange gode grunde til, hvorfor dit næste gulv bør være et parketgulv. En af de helt store fordele ved parketgulve er dog, at de på grund af deres lave fugtighed sjældent svinder ind efter montering, og du får derfor ikke revner, som ellers kan opstå, når massive gulve arbejder. Et parketgulv kan holde i mange år, fordi det kan slibes flere gange, og du kan samtidig lægge det i forskellige mønstre, f.eks. sildebensparket.

Hvad er ulemperne ved et parketgulv?
Der findes faktisk ikke særlig mange ulemper ved at vælge et parketgulv. Eneste ulempe er, at du ikke får bredde planker, som man kender fra massive gulve. Det skyldes, at parketgulve er savet op og behandlet, og brædderne er sat sammen af flere stave (ofte 3), og du kan derfor ikke på samme måde se de smukke åretegninger, som du kan på massive brædder.

Hvad med montering?
Har du brug for hjælp til at montere dit nye parketgulv, skal du kontakte en montør, da vi hos Bywood ikke hjælper med montering.

Vi hjælper gerne med at finde dit nye parketgulv

Vi ved, at det kan være svært at finde det helt rette gulv, der matcher dine drømme og ønsker. Derfor står vi altid klar til at besvare dine spørgsmål og guide dig til det rette valg. Kontakt os på tlf. +45 30 22 19 17 eller send os en mail på info@bywood.dk. Vi glæder os til at høre fra dig. slibes flere gange, og du kan samtidig lægge det i forskellige mønstre, f.eks. sildebensparket.

    HVILKET GULV SKAL JEG VÆLGE?

    Planke- eller parketgulv? Sildeben eller skibsgulv? Det kan være svært at vælge.
    Brug vores 10-trins guide til valg af det rigtige gulv.